Sådan beskriver jeg øllets udseende

Godt øl drikkes først med øjnene. Skænk det i et glas og se på det op imod lyset.

Øllets farve, klarhed og livlighed.
Er øllet hvidgult, kobberfarvet eller kulsort? Er øllet filtreret og derfor klart som en pilsner eller ufiltreret og derfor uklart? Er der bundfald eller det sjældne svæv? Svæv ses som afgrænsede uklarheder, der svæver i øllet. Er øllet roligt eller perlende?

Skummets udseende, konsistens og holdbarhed
Er skummet hvidt eller nøddebrunt, og er konsistensen luftig eller tæt? Nogle øl danner ”blonder” eller ”gardiner”, der bliver siddende på glassets sider.

Øllets farve
Øllets farve bestemmes primært af brugen af lyse og mørke malte. Mørke malte giver mørkere øl.

Skummet
Mængde, farve og konsistens bestemmes primært af malten og humlen. Malten tilfører øllet protein. Jo mere protein, jo mere skum. Tilsætningen af humle gør typisk skummet tættere og giver det længere holdbarhed.

Livlighed
Øllet får sin livlighed fra malten og gæren. Malten er den primære kilde til de uundværelige enzymer, der under brygningen omdanner maltens stivelse til forskellige sukkerarter, som gæren omdanner til alkohol og kulsyre.

 

Farve50x50
Farve
Klarhed50x50
Klarhed
skum_50x50
Skum
Livlighed50x50
Livlighed
Hvidgul
Strågul
Gylden
Rødgylden
Kobberrød
Rubinrød
Nøddebrun
Kastaniebrun
Kaffesort
Kulsort
Klar
Uklar
-bundfald
– svæv
Farve
Hvidt
Fløde/Cremet
Café au Lait
NøddebrunKonsistens
Luftigt
Tæt
CremetHoldbarhed
Kort
Lang
– blonder
Rolig
Perlende
– små bobler
– middelstore
bobler
– store bobler