Øl for første gang

En dag for omkring 8000 år siden blev det første øl født ved en ren tilfældighed. En kvinde var kommet til at hælde vand i en krukke med korn – korn, der spirede og tørrede ind igen. Takket være naturgær fra vinden begyndte blandingen at gære. Nogle har smagt på det og kunne lide smagen – og ikke mindst virkningen. Den første alkohol var hermed opdaget.

Øl i Babylon
Historikere mener, at der omkring det samme tidspunkt også blev drukket øl i det historiske Babylon i Lilleasien 5-6000 år f. Kr. Man kan på gamle lertavler se, at kvinderne ved kong Hammurabi hof dengang havde en daglig ration på 3 liter.

Egtvedpigen drak også øl
I Danmark var det fundet af Egtvedpigens grav, der beviste at øllets tilstedeværelse i Danmark. Egtvedpigen blev 1.370 år f. Kr. begravet ved Egtved i Jylland. Hun var i midten af tyverne, da hun døde og blev lagt i en udhulet egestamme. Hun fik mange gaver med i graven og blandt dem var en birkebarksspand med øl. Øllet i spanden var brygget på hvedemalt, tytte- eller tranebær, pollen og mosepors. En øl der kan komme op på 1,5 % vol.

Ølfund i Danmark fra 2800 f. Kr.
Men for et par år siden fandt en arkæolog ved Moesgård Museum ved Århus et tegn på, at der har været øl i Danmark lang tid før det. I en gammel gravplads der kan dateres til sidst i bondestenalderen – ca. 2800 år f. Kr. – fandt arkæologen et kar med spor af en drik baseret på kornstivelse. Der kan kun være tale om øl – tilmed Europas ældste.