Albani i Odense åbner dørene til humlen ved Fyn

På Bryggeriernes Dag lørdag den 13. juni åbner Albani i Odense for besøgende, som kan tilmelde sig en rundvisning på ca. 30 minutter.  Efter rundvisningen er der smagsprøver på lageret.

Albani har netop lanceret tre nye specialøl, som er opkaldt efter grundlæggeren af bryggeriet i 1859 ved åen i Odense.  Theodor Ludvig Schiøtz var både brygmester og botanikker.

Motiverne står i kø på bryggeriet i Odense. Og hvis man uploader et foto til Det Danske Ølakademi på Facebook kan man være heldig og vinde et gavekort på 1.000 kr.

Vinderen kåres blandt de 10 fotos fra Bryggeriernes Dag over hele landet, som får flest stemmer.

Kreativiteten og glæden ved det gode øl har gjort Danmark til en af de største ølnationer. Det skyldes en enestående kombination af hæderkronede bryggerier med mange års erfaring og de mange lokalt forankrede mikrobryggerier.

Selv om humlen er vigtig for smagen af mange øl, så bliver der også eksperimenteret med gær og smagsgivere fra den nordiske natur. Hø, hamp, tang, slåen, birk, gran, porse, malurt, rønnebær og enebær er blot nogle af eksemplerne.

Siden øl-revolutionen kom til Danmark for 10-15 år siden fortsætter bryggerierne med at lancere rekord mange nye øl. Mere end 1.100 nye danske øl kom ifølge Beerticker.dk på markedet i Danmark i 2014. Det svarer til tre nye øl om dagen.

Der er da heller intet andet land i verden, der kan måle sig med Danmark, når det gælder antallet af bryggerier i forhold til indbyggertallet. I år 2000 var der 20 bryggerier. Nu er der cirka seks gange så mange inklusiv kontraktbryggerier og bryggerier på Færøerne og Grønland.

Klik her for at melde dig til rundvisningen på Albani. 

126243 RUB_Bryggeriets dag annonce 266x180.indd

 


Læs flere artikler