Damernes dag på Bar Jacobsen

Næsten 100 kvinder sidder samlet ved 12 langborde i Jacobsens Brewhouse og Bar. Det er torsdag aften og Damernes Dag på Visit Carlsberg, hvor brygmester Annemarie Hartvig Jensen er bevæbnet med udfordringer til de feminine smagsløg.

Alle har pænt tøj på og er klar til at blive ført gennem et repertoire bestående af seks forskellige øl fra Jacobsen: Velvet, Weissbier, Saaz Blonde, India Pale Ale, Original Dark Lager og Brown Ale.

Kvinderne har på forhånd fået udleveret et skema til at notere elementer som bitterhed, sødme, fylde og ikke mindst den endelige karakter.

Særligt veninderne Annette Pettersson, Merete Yding og Anita Mathiesen glæder sig til at smage. Merete er sikker på, at Saaz Blonde vinder hos hende. Det er en all time favorite.

Frygt for bitterstoffer
Den ølsmagning, kvinderne skal igennem, er ikke særligt tilpasset kvinder. Alligevel er der en grund til, at

dagen kun er for kvinder.

Consumer Insights Manager Penny Wyon forklarer, at danske kvinder gerne vil drikke øl for at være en del af den mandlige verden, og derfor vil de ikke drikke øl, der ser ud til at være lavet til kvinder. Og derfor er aftens smagning heller ikke særligt tilpasset kvinder.

– De vil gerne være ’mand’ nok til at drikke øl. Men samtidig har mange svært ved de bitre smage, som øl ofte forbindes med, fortæller Penny Wyon.

Flere kvinder er mere følsomme over for bitterstoffer end mænd og tør derfor ikke for alvor at gå ind i ølverdenen af frygt for dårlige oplevelser: – Kvinderne har ofte svært ved at finde frem til de ølsorter, der ikke er bitre, men som samtidig er traditionelle øl for mænd.

En god starter
Den første øl, Velvet, bliver serveret for de to veninder Emma Nielsen og Kirsten Kofoed. Velvet får Emma Nielsen til at rynke på næsen. – Det var sgu en underlig øl, siger hun og konstaterer, at det ikke er en rigtig øl. Brygmester Annemarie Hartvig Jensen forklarer, at Velvet primært er en aperitif-øl, og Emma må bøje sig og give det en firer på femskalaen – ”men kun når den bruges som aperitif – ellers var det en to’er!”

Hos veninderne Karin Pedersen og Lisbeth Danielsen er Velvet en favorit fra starten. Særligt i forhold til de efterfølgende øl. Karin synes, den er frisk og drømmer sig allerede ud på en terrasse i ly for sommersolen. Lisbeth er enig: ”Velvet er rigtig god! Jeg kan ikke så godt lide alle de øl, der er parfumerede med melon alt sådan noget frugt i.”

Lærer en masse tricks
Det er blevet tid til en hvedeøl, og den, lærer kvinderne, skal rulles på bordet, før man hælder den op. Det synes Karin og Lisbeth er utroligt sjovt. ”Nu kan jeg brillere derhjemme,” siger Karin og griner, mens hun ruller flasken rundt og rundt på bordet.

Brygmester Annemarie Hartvig Jensen forklarer, at holder man oven på glasset efter at have hældt op, kan man rigtigt fornemme duftstofferne. Alle kvinderne følger og efterligner det, Annemarie Hartvig Jensen gør. ”Hun har jo ret” konstaterer Kirsten ved et andet bord, for før kunne hun kun dufte laksen fra bordet. Nu er hun pludselig guidet ind i en helt ny verden af duftstoffer.

Emma og Kirsten har rynket på næsen af de første par øl, men da vi når til Saaz Blonde, kommer smilet frem. ”Se, dén dufter af øl!” konstaterer Kirsten, og Emma er enig: ”Nu nærmer vi os noget efter min smag.” Alligevel er de overraskede, for den smager stadig sødt, selvom den er mere bitter. Og så er den flot – helt ravgylden. Kirsten holder den oppe i lyset for rigtigt at se den an.

En mørk og sød overraskelse
Den næste øl i række er en Original Dark Lager. Den er mørk; men ikke spor bitter, og det undrer Lisbeth og Emma, der når ud i en lang diskussion, før de konstaterer, at den nok er sød, fordi den er blevet karamelliseret af, at malten har ristet i lang tid. ”Det er ligesom med rugbrød i gamle dage. Det hed ’et halvt mørkt maltet’, og det er jo også sødt, siger Lisbeth, og Emma tilføjer, at hun altså også putter sirup i sit rugbrød.

Du kan læse mere om brygmester Annemarie Hartvig Jensens nyoprettede ølklub for kvinder på www.ølklubforkvinder.dk

kvinder hos jacobsen1Brygmester Annemarie Hartvig Jensen siger, at der færre kalorier i øl end i vin. Og det får kvinderne til at spidse ører. Nogle protesterer, da de får at vide, at mænd bliver sultne af at drikke øl, mens kvinder bliver mætte. De er ikke helt enige.


Læs flere artikler