Danske bryggere eksperimenterer med øl uden humle

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Han er gået sammen med agronom Per Kølster og journalist Christian Andersen om at inspirere danskere bryggere til at udvikle en nordisk øltype – gerne uden humle, da den er svær at dyrke under danske himmelstrøg.

Siden gruppens manifest blev lanceret ved Ølfestivalen 2013 med en vision for Ny Nordisk øl om at skabe øl i verdensklasse, har 10 bryggere fra store veletablerede bryggerier til håndbryggere lavet de første eksperimenter, hvor humlen er blevet erstattet med især krydderurter og bær.

Hø, lyng, enebær-træ, rønnebær og tidselblomster er blandt ingredienserne i den »nye, nordiske øl«. Det var i hvert fald nogle af buddene fra de bryggerier, der havde taget mod udfordringen til at præsentere deres bud på en ny, nordisk øl på Søernes Ølbar i København for et år siden.

Ifølge Anders Kissmeyer er et af de foreløbige mål med projektet at arrangere en konference for bryggere, producenter af maltbyg og andre interesserede.

Der er rigeligt med udfordringer at tage fat på. En af dem er »humleudfordringen«: Mange af de øl, der i dag forhandles på det danske marked, er fremstillet med humle, der stammer fra USA, New Zealand eller Australien – og klimaet på vores breddegrader er for koldt til at humlen kan få de aromatiske noter, der præger disse nye humletyper.

Der var rig lejlighed for de tilstedeværende bryggere, håndbryggere, barfolk og ølinteresserede til at netværke og disOLYMPUS DIGITAL CAMERAkutere fremtidige samarbejder og miniprojekter.

– Projektet »Ny Nordisk Øl« tegner lovende – der er masser af muligheder for at sætte smag på øllet med de råvarer, vi har omkring os i naturen, og hvis det lykkes for Munkebo Mikrobryg og SDU at isolere gærstammer (læs artikel inde i bladet) med et godt smagspotentiale, kan en ny dansk, terroir-baseret ølrevolution tage sin begyndelse, siger Christian Andersen.


Læs flere artikler