Folkets øl i Vestjylland

IMG_6208 ms

Bryggeriplaner var ellers noget nyt på egnen. Men ideen syntes at have potentiale til at gavne både lokale ganer og styrke turismen i området, mente folk. Ringkøbings gamle sodavandsfabrik var godt nok forsvundet, men byen havde aldrig tidligere huset et bryggeri. Så det skulle prøves.

Navnet fandt stifterne ved at udskrive en konkurrence blandt ringkøbingenserne, hvor præmien bestod i en lokal øl pr. dag i et helt år. Blandt de omkring 50 forslag, valgte de tre bryggeristiftere at satse på byens berømte søn, polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen, der i dag står i Ringkøbing som statue.
Mylius-Erichsens Bryghus var hermed født.

Etablering i det små
-Og så var det jo bare at komme i gang med at finde lokaler og købe bryggeanlæg, fortæller bryggeriets bestyrelsesformand Ebbe Bøgh-Dahl, day-trader og tidligere assurandør i Ringkøbing. Sammen med de to øvrige stiftere, øl-handler Per Larsen og smed Skipper Hauge, (der dog aktuelt er beskæftiget med at drive sociale EU-projekter), rejste han til England og Tyskland for at besigtige bryggeanlæg.
-Det endte med, at vi købte et 1000 liters anlæg i Tyskland og flyttede det ned i en kælder i Ringkøbing. Her gik der nogle måneder med at få det hele renoveret, så vi kunne godkendes.
Næste skridt var at ansætte håndbrygger og øl-entusiast Søren Svingel, der før bryggede mest derhjemme og til lukkede selskaber. Han skulle sammen med Per Larsen som direktør sørge for, at bryghus og tilhørende café løb fornuftigt rundt.

Livskraftig efter svær start
I starten gik det imidlertid ikke helt, som bestyrelsen havde håbet, fortæller Ebbe Bøgh-Dahl.
-Vi var hurtigt nødt til at forpagte cafeen bort, og der blev også skiftet ud i ledelsen.
De seneste fem år har Mylius-Erichsens Bryghus dog langsomt vokset sig sundt, livskraftigt og mere ambitiøst. Tidligere smed, brygmester Martin Schau har stået for bryggeriets ølproduktion. Der er ansat en sælger på fuld tid – og en underviser tager sig af turister, som smager på øllet, men samtidig gerne vil vide noget om produktionsprocessen. Resten af drift – og planlægning sker på frivillig basis og i den syv medlemmer store bestyrelse.

Kvantespring i marts
Det helt store kvantespring for Mylius-Erichsens Bryghus kom i februar-marts 2016, da bryggeriet fandt nye og større lokaler i Hvide Sande en snes kilometer syd for Ringkøbing.
Den snævre kælder i byen forhindrede længe bryggeriet i at sætte produktionen afgørende i vejret. Der var ikke plads til hverken gærtanke eller pasteuriseringsanlæg, og man kunne ikke tappe på flasker.
Men efter at bestyrelsen gennem dannelsen af en erhvervsklub er lykkedes med at indsamle foreløbig to millioner kroner til en udvidelse af produktionen, har bryggeriet fået installeret to gærtanke og et pasteuriseringsanlæg i de nye lokaler. Resultat: Kapaciteten kan fordobles fra 50.000 liter øl årligt til 100.000 liter.
Salget af flaskeøl udenfor lokalområdet har dermed også mulighed for at vokse, oplyser Ebbe Bøgh-Dahl.  Fadøl som pilsner og classic sælges mest lokalt, mens flaskeøllene når til både Herning og Holstebro i form af specialøl som ale og IPA. I fremtiden har Mylius Erichsens Bryggeri ambitioner om selv at kunne tappe på flaske, men nye tappeanlæg koster omkring et par millioner kroner. Og det er pt for dyrt. Så indtil videre brygges og tappes flaskeøllene på Nibe Bryghus, hvor brygmester Martin Schau også er brygger.

Flaskeøl i fremmarch
Bestyrelsesformanden skimter dog en snarlig stor fremtid for ambitionen om ”hjemmetappede” flaskeøl.
-Vi har gennem de seneste år indledt en række utraditionelle samarbejder i lokalområdet, som vi venter os meget af. For eksempel samarbejdet med ”Stauning Whisky” om en flaskeøl, vi kalder ”Skonnert”. Den smager af whisky og røg, og den er allerede nu en sællert hos turisterne. Det samme gælder vores ”Skjern Å øl”, som har en springende laks på mærkaten, forklarer Ebbe Bøgh-Dahl.
Mylius-Erichsens Bryggeri har valgt at melde sig ind i Bryggeriforeningen dels for at give brygmester Martin Schau mulighed for at sparre med andre øl-elskere, dels for at bryggeriet kan holde sig bedre orienteret om nyheder på øl-markedet, for eksempel nye regler om punktafgifter, skatter og dansk returpant.


Læs flere artikler