Kendt brygmester står bag nyt bryggerkursus

Tre år efter at brygmester Anders Kissmeyer er stoppet i Nørrebro Bryghus har han udover sit eget brand Kissmeyer Beer netop lanceret et praktisk ølbryggerkursus. Dermed har den 56-årige brygmester, der fik sin uddannelse på Carlsberg, taget hul på sin tredje karriere som brygmester med fokus på eget mikrobryg og kurser.

– Danske øl-entusiaster kender mig for mit bidrag til at udvikle markedet for specialøl. Desuden har jeg efterhånden fået et opbygget et fornuftigt brand i udlandet med Kissmeyer Beer, siger Anders Kissmeyer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADerimod er danskernes kendskabsgrad til Kissmeyer Beer stadig på et meget lavt niveau. Og derfor vil den garvede brygmester forsøge at udbrede sit navn og erfaringer bl. a. gennem kurset ”Praktisk ølbrygning 1”.

Kurset blev for første gang præsenteret for offentligheden den 1. marts, hvor journalister og ølskribenter fik mulighed for at brygge 45 liter øl sammen med Kissmeyer.

Kurset er en videreudvikling af kurset ”Bryg din egen øl”, som Kell Matthies, der er formand for håndbryggerklubben Herodes på Amager, har udviklet. Hidtil har klubben, der består af ca. 15 medlemmer, inviteret firmaer og enkeltpersoner til ølbrygning mod betaling.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFor Anders Kissmeyer er samarbejdet med Herodes en ny platform, hvor han under gennemgang af det tekniske i brygprocessen, vil underholde om et langt liv som brygger og byde på smagsprøver af sine egne øl i sortimentet Kissmeyer Beer.
Anders Kissmeyer (tv) har indgået et samarbejde med håndbryggerklubben Herodes om et praktisk ølbryggerkursus.

 

Kissmeyer tilbyder flere andre kurser – se www.facebook/kissmeyer.

 


Læs flere artikler