Kvinderne har også smag for specialøl

En sannemarie2lownes kvinder er samlet til belgisk ølsmagning hjemme hos brygmester Annemarie Hartvig i en villa på Frederiksberg. Her lærer kvinderne om øllets ingredienser, smager sig frem og vurderer flaskernes udseende.

Det summer livligt fra køkkenet. 20 kvinder har købt billet til en ølsmagning med belgisk øl ved brygmester Annemarie Hartvig.

Indtil for nylig havde hun sin daglige gang i Carlsberg-Gruppens innovationsafdeling, hvor hun arbejdede med at udvikle nye typer specialøl. Ved siden af har hun startet ØlklubForKvinder.

– Jeg vil have kvinder til at gå til ølhylderne lige så naturligt, som de går i vinafdelingen, og jeg vil have dem til at tænke øl ind som et naturligt alternativ, når de laver gæstemad, siger den kvindelige brygmester og spørger:

Hvorfor serverer vi altid vin, når øl går supergodt i spænd med masser af retter – ja endda med desserter?

Velkommen til ølklubben
Annemarie Hartvig byder velkommen og introducerer den første øl. Snakken falder på bitterhed.

– Mange kvinder smager bitterhed mere tydeligt end mænd, forklarer Annemarie og afslører, at hun langt fra altid har kunnet lide øl. – Man skal lære at drikke øl og vænne sig til den bitre smag, det skulle jeg også selv.

Kvinder elsker også øl
En af aftenens deltagere er 41-årige Mette Kold Andersen: – Jeg er med i ølklubben, fordi jeg elsker øl.

Hun er der med sin kollega Lena Schaub. Selvom de to kvinder er vant til at drikke øl, er der alligevel masser af nye input ved smagningen.

-Jeg har egentlig aldrig duftet til en øl. Det plejer at være vin, man gør så meget ud af, siger Mette Kold Andersen og tager en af de mørke belgiske ølflasker op i hånden.

– Jeg synes, at flasken er flot, det er fedt, at der gøres så meget ud af designet.

Et rigtigt ølland
I Belgien er ølkulturen noget anderledes end herhjemme. Her er det naturligt at drikke øl til mad – også når man er på restaurant. Og glasset skal passe til den enkelte øl.

– I Belgien kunnIMG_9372 lowe de aldrig finde på at servere en øl i et forkert glas, så vil de hellere sælge en anden øl, fortæller Mette Kold Andersen, der har boet i Belgien.

Selvom mange nok også vil mene at Danmark er et ølland, mener brygmester Annemarie Hartvig, at øl fortjener et nyt image.

– Det er al for elegant en drik til bare at blive rubriceret under bajere og fodbold. Det er en kulturel misforståelse, som jeg vil have kvinderne – og deres mænd – til at rette op på. For selvfølgelig håber jeg, at alle de kvinder, som kommer til arrangementer i ØlKlubForKvinder, bliver en slags ambassadører for øl, og at de hjemme og ude deler deres øloplevelser med mændene.

– Min mission er enkel: Jeg vil have flere kvinder til at drikke øl – og holde af det, tilføjer hun.

I løbet af aftenen giver kvinderne de forskellige øl karakterer og noterer smagsnuancer og dufte. Til slut spørger Annemarie Hartvig, hvilken af øllene, kvinderne synes bedst om.

Kvinder foretrækker specialøl
Ifølge Carlsbergs forbrugerundersøgelser vil kvinder hellere drikke specialøl end almindelig pilsner.  Og selvom kvinderne kun aftager omkring 20 procent af det samlede ølforbrug i Danmark, kan der alligevel være en idé for bryggerierne at fokusere på kvinderne. Ofte er det nemlig dem, der står for husstandens indkøb – også når der skal vælges drikkevarer til weekendens middag.

Tekst og foto: Anni Lyngskær

Hvad er ØlklubForKvinder?
I ØlKlubForKvinder arrangerer Annemarie Hartvig events omkring øl. Her kan kvinder udvikle deres kendskab til øl sammeIMG_9310 lown med andre øl. Det sker gennem smagninger, workshops og kurser.
Du kan melde dig ind her: www.oelklubforkvinder.dk/

 

 


Læs flere artikler