Ledere drikker til grænsen

Brygfor.snapsting.fa2Selv om alkoholpolitikker på virksomhederne har gjort op med det uformelle drikkeri i form af fx en fredagsøl, så bruges alkohol stadig som et middel til at styrke kollegiale relationer og som genvej til karriere. Det viser et forskningsprojekt støttet af Trygfondet.

Professor Margaretha Järvinen, professor på SFI og Københavns universitet, og hendes forskerhold har interviewet 1.500 medarbejdere i en større sjællandsk virksomhed for at kortlægge evt. sammenhænge mellem alkoholindtag og social status.

Konklusionen er, at der er en klar sammenhæng mellem hvilken type alkohol, man drikker, hvordan man bruger alkohol, og hvor man er placeret i en virksomheds hierarki.

– Især blandt mændene i toppen af virksomhedshierarkiet, hvor den øvre middelklasse og overklassen befinder sig, bruges alkohol til at opbygge netværk og fremme karrieren, siger ph.d-stipendiat Christoph Ellersgaard fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der sammen med ph.d-kollegaen Anton Grau Larsen står bag undersøgelsen.

Deres interviews afslører, at det fx er en fordel at kunne fortælle historier om bryggeriet, der har brygget den øl, der serveres.

– I vores undersøgelse beretter mændene i de øverste ledelseslag, at alkohol kan hjælpe dem med at opnå visse positioner på arbejdsmarkedet, siger Christoph Ellersgaard og tilføjer:

– De, der ikke drikker, går uden tvivl glip af nogle netværk og forbindelser. Men den position indtages os mest af kvinder i lavstatusjob.

Undersøgelsen afdækker også, at medarbejderne øverst i virksomhedens hierarki typisk er meget fleksible med hensyn til alkohol. De drikker lige så gerne øl som cocktails og vin. Og de er parate til at prøve nye mærker og nye drikke med eksotiske navne på nye typer af udskænkningssteder.

I bunden af virksomhedens hierarki bliver der drukket almindelige øl, billigere vin, shots og alkopops. Denne medarbejdergruppe bruger ofte alkohol som middel til at få det sociale samvær til at glide lettere, og man drikker typisk, når der skal festes med folk, som man i forvejen kender godt. Samtidig er man generelt mere afholdende end kollegerne i toppen af virksomheden på andre tidspunkter af ugen.

Midt mellem top og bund optræder en gruppe af kvinder, som typisk er de mest afholdende.
Forskerholdet konstaterer, at hver fjerde medarbejder (24 pct.) drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Det vil sige, at de drikker mere end 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd og/eller indtager mere end fem genstande ad gangen.

– Vi kan også se, at det er toppen af hierarkiet, som ligger tæt på Sundhedsstyrelsens max-grænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. De få procent, som virkelig overskrider grænserne og drikker heftigt, findes derimod i bunden af hierarkiet, siger Christoph Ellersgaard og tilføjer:

– Der er tilsyneladende høj status i at ligge lige i nærheden af den høje grænse, da det viser, at man kan indtage ganske meget alkohol, uden at det bliver stigmatiserende, hvis man bare gør det på den rigtige måde.

Ifølge forskerne er det f.eks. vigtigt at kende forskellige gruppers brug af og syn på alkohol, når man planlægger kampagner: Hvem drikker for meget og hvorfor, og hvilke negative og positive aspekter forbinder folk med alkohol.

Illu: Lars Ole Nejstgaard


Læs flere artikler