Seminar om alkoholfri øl

 

Carlsberg Nordic launch at Restaurant Höst in Copenhagen - photos: Martin KaufmannForbrugeren ønsker et alternativ, som smager som øl uden at gå på kompromis med tidens sundhedsmæssige trend. Ændringen af grænsen for, hvornår en øl kan kaldes alkoholfri til 0,5% alkohol har ligeledes medvirket til, at flere nye varianter er kommet på markedet.

På vores seminar den 29. oktober 2015 kigger vi nærmere på mulighederne for alkoholfri øl i Danmark. Oplægsholderne repræsenterer såvel store som små bryggerier og vil hver især præsentere deres idéer med hensyn til produkter og afsætning af alkoholfri øl.

Arrangementet er for alle, der interesserer sig for øl enten ved at brygge øl eller blot ved at drikke det.

PROGRAM:

Kl. 15:00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Kl. 15:05 Kim L. Johansen, uddannelsesleder på den Skandinaviske Bryggerhøjskole, giver et kort overblik over de forskellige metoder til at fremstille alkoholfri øl.

Kl. 15:30 Pernille Arnt, Innovationsdirektør, Carlsberg, fortæller om udviklingen af Nordic og hvilke idéer, der ligger bag Nordic produkterne

Kl. 16:15 Pause

Kl. 16:30 Jan Paul, brygmester hos Svaneke Bryghus, fortæller om udviklingen af Greenlight og hvordan en mikrobrygger ser på markedet for alkoholfri øl.

Kl. 17:15 Netværk og smagsprøver på forskellige alkoholfri øl

HVOR & HVORNÅR?

Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsbergvej 16, 1799 København V. 29. oktober 2015, kl. 15-18.

PRIS & TILMELDING

Arrangementet koster 1.000 kr./ studerende 200 kr. Pris ekskl. moms, du tilmelder dig hos Dorthe Sommer: ds@brewingschool.dk. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, får du det ene gratis. Se mere på www.brewingschool.dk 

 

 


Læs flere artikler