Kendt amerikansk brygger laver gæstebryg på Svaneke Bryghus

Shaun i NB09

Det sker på Svaneke Bryghus, hvor to markante mikrobryggere på tværs af Atlanterhavet har sat hinanden stævne for at lavet et spektakulært bryg.

Baltic Porter er en stærk og sort øltype gæret på undergær; dvs. pilsner gær – og netop Svaneke Bryghus´ undergær er noget helt for sig selv. Når øllet brygges og gæren høstes bliver det til 110. generation af denne unikke stamme.

I 2008 var Shaun Hill fra Vermont i USA på besøg Bornholm første gang, efter at han lige var blevet chefbrygger på Nørrebro Bryghus i København. Det lagde kimen til et venskab mellem de to bryggere.

Efter godt halvandet år i Danmark vendte Shaun Hill tilbage til New England igen for at starte sit eget bryggeri: Det nu verdenskendte ”Hill Farmstead Brewing”, der er kåret som verdens bedste bryggeri på RateBeer i 2012 og som næstbedste bryggeri i 2013.

Fokus blev med tiden rettet mod fadlagring af øl, dvs. øl som modner i diverse egetræsfade og sidenhen blandes – lige som man gør med god vin. Det gav gevinst og folk valfarter i dag nærmest til Vermont for at se mesteren gøre sine tryllekunster – således også Svanekes brygmester.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJan Paul blev i april måned hædret af Bryggeriforeningen med et Jubilæumslegat. Pengene brugte han i september til en rejse til Vermont for at besøge sin ven Shaun Hill. Efter et par gode dage i øllets navn blev det besluttet at gennemføre endnu et fællesbryg – på Bornholm.

Det er planen at sælge øllet i USA, Danmark, Norge og Sverige.

 

 

Shaun Hill low

 

 

 

 

 

 

Her over ses Jan Paul fra Svaneke Bryghus og til højre og øverst Shaun Hill fra  Hill Farmstead Brewing.


Læs flere artikler