Stort rykind på Indslev bryggeri

OLYMPUS DIGITAL CAMERABryggeriejer Anders Busse fra Indslev kunne glæde sig med op mod et rekordstort antal gæster, der blev vist rundt af bryggeriets pr- og markedsføringsansvarlige Mads Nørgaard. De typiske spørgsmål gik på antal liter, varianter, omsætning og vækst.

I baren, der var placeret ved siden af en pølsevogn i den store have, skænkede Martin Jensen smagsprøver på øl-serien Ugly Duck, der er blevet kåret som årets ølnyhed. Martin har været med til at udvikle serien.

Samlet valgte op mod 1.000 at besøge de tre fynske bryggerier; Refsvindinge, Ørbæk og Indslev på Bryggeriernes Dag.

Ellen og John Juul Rasmussen fra Refsvindinge stod klar til at byde på smagsprøver af den kendte Ale nr. 16 og vise det nye koncept ”Beer, Bed & Breakfast, mens maskinmester og rundviser John Østergaard på nabobryggeriet Ørbæk kunne berette om en historie, der begyndte med sodavand i 1997 fulgt op af specialøl fra 2001 og nu også omfatter produktion af whisky. Et nyt tankanlæg skal fordoble kapaciteten på det økologiske bryggeri.


Læs flere artikler