Tæt på øllets mysterium

IMG_6159 forside-1

For stifterens skyld må bryggeriet i øvrigt gerne udvikle sig stille, roligt og organisk. Så bliver der tid til både at mærke processen og nyde resultatet, mener han. Bryggeri-forretningen er dog for længst sprunget ud af sindighedens univers og kan i dag snildt tilbyde fuldtidsbeskæftigelse for både ingeniøren med speciale i robotteknologi og hans fire medarbejdere.

Ydmygheden

-Vi er jo stadig forholdsvis små og, hvad skal man sige, ydmyge. Som selvlærte bryggere bruger vi derfor en stor del af vores tid på at studere ølproduktion, siger Peder Zacho, som dog også fortæller, at der dagligt er heftig aktivitet på bryggeanlæg, fustagetapper, tanke og flasketapper under det aldrende bjælkeloft.

Gårdbryggeriet har som regel op til 10 forskellige øl på hanerne. Der brygges 32 forskellige varianter – almindelige og mere eksperimentelle øl. Der tappes til fustage og i flasker. Bryggeriet driver desuden cafe om sommeren og holder koncerter med lokale musikere året rundt. Der brygges såvel sodavand som øl og holdes selskaber med smagninger. De årlige 200.000 liter øl sælges både lokalt og til udvalgte forretninger og restauranter i blandt andet København og Aarhus.

Tilværelsen kræver nemlig – ligesom en god bryg – at man smager på den, lader sanserne tale og tankerne flyde. I dette tilfælde ud over de grønne bakker og skoven mod det blå Kattegat. Og imens kan man så huske på, ”at alt er godt”, som der står på gårdbryggeriets hjemmeside.

Projektet

Peder Zacho og hans kone Helle overtog den 200-årige bindingsværks – og kampestensgård med mark mod havet fra Helles far. Efter studietiden flyttede parret i 1993 ind på gården nær Ebeltoft. Men først langt senere fostredes ideen om at benytte stedet til bryggeridrift. I 2009 var de tre børn efterhånden blevet store, og Peder begyndte så småt at overveje, hvad han selv kalder et ”pensioneringsprojekt med 20-årigt perspektiv”.

-Egentlig var det et par naboer og mig, der begyndte at brygge for hyggens skyld – sådan lidt på amatørbasis, du ved. Så blev jeg grebet af det og begyndte at studere brygning. Tidligere læste jeg altid meget skønlitteratur, men de sidste syv år har jeg gennemtrawlet kilometervis af bøger om øl.

Nogenlunde samtidig begyndte familien at tage til Bayern og Tjekkiet for at studere øllets og bryggerikunstens historie og dermed komme tættere på en forståelse af baggrunden og udviklingsmulighederne for bestemte typer af øl.

Imens etablerede de bryggeriet, og forretningen voksede. I dag har Peder (foruden sin kone og sig selv) fire medarbejdere beskæftiget i driften. Ben tager sig af brygningen, Allan har ansvaret for tapperi og pasning af tanke. Per står for sodavandsproduktionen, og Thomas sørger for lager og kørsel. Helle, der til dagligt leder Kostafdelingen på Grenaa Gymnasium, deltager ad hoc i samarbejdet om at videreudvikle Ebeltoft Gårdbryggeri.

Fordybelsen

-Det er jo en ekstremt kompliceret proces at brygge en velsmagende øl, siger Peder Zacho.

-I virkeligheden en hel række af valg:

-Du skal beslutte, om du vil brygge IPA, ale, lagerøl, Stout, porter eller noget helt sjette? Om du vil filtrere eller ej? Og har du mod på at forsøge dig med undergæring eller måske med en uklar humlesuppe? Eller vil du – som Ebeltoft Gårdbryggeri praktiserer i øjeblikket – brygge en Pale Ale på en særlig gær, importeret fra USA?

-Du når nok næppe til bunds i øllets samlede mysterium. Men du får en masse erfaring – og fordybelse øger kvaliteten.

-Derfor læser vi fortsat på fuld hammer faglitteratur om brygning. Derfor rejser vi stadig udenlands efter øllets historie. Derfor eksperimenterer vi. Og derfor har vi behov for at erfaringsudveksle med andre bryggere i Bryggerforeningens regi.


Læs flere artikler