Xperimentet

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen nuværende og tidligere brygmester på Thisted Bryghus har skabt et eksperiment, som er nået frem til spalterne i to af Danmarks førende intellektuelle aviser. Både dagbladet Information og Weekendavisen omtaler bryghusets forsøg med en øl uden humle brygget på byg, malurt, rønnebær og honning fra Nationalpark Thy.

Øllet blev i januar lanceret første gang under navnet ”Xperimentet nr. 2” på Søernes Ølbar i København. Her havde brygmester Anders Kissmeyer, agronom Per Kølster, der også er brygmester og formand for Økologisk Landsforening, og journalist Christian Andersen inviteret bryggere og øl-eksperter til at smage på 15 nye bryg uden humle fra 10 store og mindre bryggerier.

Brygmester Antoni Madsen fra Thisted Bryghus kunne som den første på ølbaren præsentere sit eksperiment, der måske kan danne skole for visionen om en særlig nordisk øl:

– Jeg allierede mig med den tidligere brygmester Peter Clemmensen, som jo er kendt for bl.a. at have udviklet vores populære Limfjordsporter og Porse Guld. Til eksperimentet kom han med 10 ekstrakter efter samme princip, som vi konserverer porsen, og vi valgte at arbejde videre med rønnebær, hyben, malurt og enebær.

Det endelige ”Xperimentet” med urter og honning blev godt modtaget af kolleger og eksperter på ølbaren og blev senere rosende omtalt i Information.

Men om brygget ville falde i god jord hos Thyboerne var en helt anden sag og skulle første vise sig på bryghusets generalforsamling den sidste lørdag i januar, hvor der er tradition for, at over 1.000 aktionærer bliver præsenteret for årets nyhed fra Thisted Bryghus.

Til Weekendavisens udsendte reporter siger brygmesteren, at han havde forventet en hård medfart, men at han har fået både kritik og ros: – Nu skal jeg arbejde lidt videre med den, og jeg tager selvfølgelig folks bemærkninger med mig. Flere mener, at den er lidt for skarp. Det kan ændres ved at skifte malurt ud med strandmalurt.

Til Weekendavisens udsendte reporter siger brygmesteren, at han havde forventet en hård medfart, men at han har fået både kritik og ros: – Nu skal vi arbejde videre med opskriften. Vi tager selvfølgelig både de gode og de mindre gode bemærkninger med i det videre arbejde. Den første udgave har en noget tung og lang bitter eftersmag. Det forventer jeg, at vi kan ændre ved at justere på mængden af strandmalurt.

Det er endnu uvist, hvornår og om Xperimentet bliver til et salgsklart produkt, men det er målet på et tidspunkt at lancere en eller flere øl, som er krydret med smagsgivere fra den nordvestjyske natur og som et supplement til bryggeriets populære porseprodukter.


Læs flere artikler