Kend dit glas

Der findes et utal af glas. Her følger en kort gennemgang af nogle af de mest almindelige glastyper:

Høje glas med stor bred åbning

Glastype:

  • Pintglasset
  • Bourgogneglas

Effekt:

  • Glasset egner sig mere til at slukke tørsten end til at understøtte øllets aroma
  • Et godt glas til øl, der er særligt tørstslukkende og til retter, der fremmer tørsten
  • Høje glas sender øllet langt tilbage i munden, hvilket giver en smagsmæssig forskydning imod bitterhed

Anbefaling:

  • Det oplagte glas til den typiske undergærede tørstslukker eller til overgærerede øltyper, hvor bitterhed, mere end aroma, ønskes fremhævet

Høje glas med samlende åbning

Glastype:

  • Hvedeølsglasset / Pokalglas (Pilsnerpokalen)
  • Bordeauxglas

Effekt:

  • Hvedeølsglasset er højt, har svajende kurver og stor rummelighed i toppen.
  • Det er velegnet til den kraftige skumkrone, som hvedeøl ofte udvikler ved skænkning
  • Pokalglas (Pilsnerpokalen) er et elegant pilsnerglas, der har sin oprindelse i Böhmen, hvor pilsneren stammer fra. Det er rummeligt og har en kraftig stilk. Det svajer svagt indad i toppen, hvilket styrer skumkronen
  • Kan til en vis grad koncentrere aromaerne i kraft af den samlende åbning
  • Høje glas sender øllet langt tilbage i munden, hvilket giver en smagsmæssig forskydning imod bitterhed

Anbefaling:

  • Begge typer glas er beregnede til øl, der primært drikkes for dets tørstslukkende egenskab, men hvor man samtidig vil fremhæve aromabilledet. Det kan eksempelvis være til overgærede tørstslukkere såsom Weissbier eller tørstslukkende øl som de fleste pilsnere og lette, undergærede øltyper
  • Også god til vinøse, maltede øl

Lave glas med stor bred åbning

Glastype:

  • Ølkalken
  • Hvidvinsglas

Effekt:

  • Ølkalken er velegnet til stærke ales med kraftig aroma, der fremmes af glassets store åbne top
  • Lave glas med stor flade lader øllet flyde mere naturligt langs tungen, hvormed man får stimuleret alle smagsløg

Anbefaling:

  • De er velegnet til fuldaromatiske øltyper, hvor det er tilladeligt at nedtone de kraftige aromatiske oplevelser en anelse

Lave glas med samlende åbning
Glastype:

  • Ølsvingerglasset – det ølglas, der minder mest om destillatglas
  • Cognacglas

Effekt:

  • Får det bedste frem i aromatiske, alkoholstærke og fyldige øltyper
  • Placerer øllet forrest i munden, hvor man smager sødt, salt og syrlighed
  • Den lukkede top holder på aromaen og formen gør det let at svinge øllet rundt, så endnu flere aromastoffer frigøres

Anbefaling:

  • Denne type glas er gode til at fremhæve kompleksiteten i fuldaromatiske øl