Af Carsten Berthelsen

Rødvin, sukkerkartofler og rødkål kogt mør i en sursød lage har det skidt med hinanden. Der er – så at sige – ingen rødvin, der kan matche dette måltid. De fine nuancer i vinen træder slet ikke frem, og fedtet fra and og steg hober sig op og sætter sig som en prop sammen med den astringerende kål. Og minsandten om vi ikke også på denne festlige aften mæsker os med gåsens eller andens fyld af æbler og svesker!

Det er derfor, at man ser så mange robuste herrer gå hvileløse rundt på villavejene julenat. De er ude og lufte hunden, men stakkels Fido har nedslidte poter. Øl har en (fedt-) rensende virkning, og øl er væsentligt mindre syrligt end vin. Sødmen, syren og julemadens fedme går godt i spænd med den sød-bitre øl. Så nej, rødvin dur ikke til den danske
julemad.

Der skal øl på bordet
Da Carlsberg i 2004 introducerede Semper Ardens Christmas Ale, udtalte brygmester Morten Ibsen, at det var hans ambition, ”… igen at få øl på bordet juleaften. Øl – og især de mørke ales og lagerøl – passer meget bedre til den danske julemad end vin”. Så sandt, så sandt. Men i årtierne før det 20. århundrede randt ud, tyede de fleste danskere til julevinen, selv om den var helt ude af trit med maden. Vinimportørernes markedsføring og propaganda var virkelig effektiv, og man fik ganske omlagt danskernes drikkevaner juleaften. Vi husker vel alle Den med Tyren, der trampede rundt i danske hjem og var så Fandens fin til alle højtider – gerne med en sukkerknald i karaflen. For en forhærdet øldrikker som denne artikels forfatter har denne kovending været et absolut tegn på sædernes forfald, for selvfølgelig bør vi danskere da lægge os tæt op ad vore formødres og –fædres vaner og skikke. Siden bondestenalderen har vi i dette land drukket øl. Og til højtiderne ekstra stærkt indbrygget øl for at få styrke til den daglige dont og i taknemmelighed
over alle gode gaver, ”der kommer ovenned”, som det hedder i den smukke høstsalme: ”Vi pløjed og vi så’de”. Efter  høsten har man haft malt nok til Gammeltøllet, som den dygtige madmoder bryggede på gårdene til alles juleglæde.
I forne tider hed det ikke at fejre jul, men at drikke jul. For man drak for at mindes forfædrenes ædle gerninger
og ærede dem ved at tømme bægre med den væske, som man havde fået i arv. Øl er derfor en flydende
museumsgenstand og bør ikke mindst derfor nydes på den aften, hvor vi – som næsten den eneste
i hele året – virkelig er traditionen tro.

Men vi har – Herren være lovet – haft en Ølrevolution i Danmark, så nu er der i 2009 over 70 danskproducerede
sorter at vælge imellem. Men det er vigtigt at vælge øllet til maden: Øllet til julefrokosten (i kombination
med brændevin) og øllet til juleaften.