|
|
|
| (23-08-2010) |
|
Den 4. september er det Øllets Dag. Formålet med dagen er at få fokus på øl og ølkultur og få hele landet til at syde med øl-aktiviteter. Den blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003. De første år foregik aktiviteterne på foreningens fødselsdag den 5. september. Af praktiske hensyn er dagen nu flyttet til den første lørdag i september. Her gennemfører Danske Ølentusiasters lokalafdelinger en række aktiviteter, som Du kan læse mere om på http://ale.dk/
23-08-2010 - ale.dk |
|
|
| (16-07-2010) |
|
Danskerne foretrækker i stigende grad dansk mikrobryg. I 2009 blev det udenlandske øl er for første gang blevet overhalet af dansk produceret mikrobryg, når det gælder andelen af salget på det danske marked. Tilsammen udgør udenlandsk øl og mikrobryg lige under 7 procent af markedet. Men i 2009 udgjorde mikrobryg 3,5 procent mens udenlandsk øl stod for 3,4 af salget.
16-07-2010 - Nyt fra Bryggeriforeningen |
|
|
| (08-07-2010) |
|
30 år efter den sidste dråbe blev tappet i de gamle bygninger i Hobro skåles der igen i den gyldne drik i midtbyens hyggelige kroge Restaurant Bie's Bryghus slog dørene op fredag d. 4. juni, og allerede på åbningsdagen kunne restauranten melde om fulde huse. Pengene til etableringen er kommet fra de omkring 2400 anpartshavere, som for hver anpart har skudt 2500 kroner ind i Bie's Bryghus Aps.
08-07-2010 - Randers Amtsavis 8 juli 2008 |
|
|
| (10-06-2010) |
|
Lørdag den 12. juni på havnen i Nykøbing Mors kan man mæske sig i havets frugter på Skaldyrsfestivalen og som noget helt nyt skylle ned med jordkølede øl fra Thy Bryghus. En såkaldt eCooler graves ned i jorden og fungerer som naturligt køleskab til opbevaring af dåse-øl.
10-06-2010 - Morsø Folkeblad |
|
|
| (09-06-2010) |
|
Regionale tv-selskaber sætter fokus på ølrevolutionen og besøger en række mikrobryggerier sammen med øl-kenderen Torben Mathews. Se filmene
09-06-2010 - TV /Midt-Vest |
|
|
| (10-05-2010) |
Ølfestivalerne har en fremtid. Det viser besøgstallet på 13.000 til weekendens festival i TAP 1 i Valby . I kriseåret 2009 kom der skuffende 7401 besøgende i Valby Hallen. Ved de tilsvarende festivaller i 2005, 2006 og 2007 var der over 10.000 gæster - toppende med 11.400 i 2007. Hovedårsagen til successen må være, hvad ejendomsmæglere siger med tre ord: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Mere centralt og i øvrigt i øl historiske rammer - i den forhenværende tappehal Tap1 i det gamle Carlsberg område.
10-05-2010 - Beerticker |
|
|
| (05-05-2010) |
|
Lørdag den 15. maj bliver Odense centrum for en kulinarisk oplevelse. Det sker, når 18 fynske restauranter, 8 fynske bryggerier og 3 fynske aspargesavlere går sammen om at servere Fynsk Aspargesfrokost for 900 gæster på Flakhaven ved Odense Rådhus.
05-05-2010 - Ørbæk Bryggeri |
|
|
| (20-04-2010) |
Åbningen af Mikkellers nye vinbar i Viktoriagade 8 er blevet udskudt fra den fra 29. april til 5. maj på grund af en politi undersøgelse. Under gulvet fandt håndværkere en pakke med en gammel pistol og smykker, som stammer fra et røveri og et mord, begået under anden verdenskrig. Mordet var kendt som mordet i Nansensgade, og motivet menes at være sortbørshandel med erstatningsmærker.
20-04-2010 - Beerticker |
|
|
| (12-04-2010) |
Nørrebro Bryghus vandt i weekenden to guldmedaljer og en sølvmedalje ved World Beer Cup i Chicago, Illinois. Det skete i konkurrence med 3330 forskellige slags øl fra 44 lande. Guldmedaljerne blev givet for "Seven Niepoort Barrel" - en meget fyldig Russian Imperial Stout på 12% alkoholog og for "Little Korkny Ale 2007 Niepoort Barrel" - en Barley wine på 12% alkohol. Sølvmedaljen fik bryghuset for sin Viking Oud Bruin - en sur Belgisk Brune øltype på 6,5% alkohol.
12-04-2010 - politiken.dk |
|
|
| (07-04-2010) |
|
Midt i en krisetid, hvor mange bryggerier er klemt på kreditten, er der jubel på Midtfyns Bryghus. Bryggeriejer Edward Szweda kunne for få uger siden glæde sig over, at hans Chili Tripel blev kåret til Årets Danske Ølnyhed 2009. Nu viser det netop offentliggjorte regnskab for 2009 et overskud på 42.000 kr. - ikke jublende stort, men nok til at gøre bryggeriejeren glad.
07-04-2010 - Fyens Stiftstidende |
|
|
| (22-03-2010) |
|
Danske Ølentusiaster har udnævnt tidligere brygmester på Thisted Bryghus Peter Klemensen til æresmedlem. Det skete på foreningens generalforsamling i weekenden. Klemensen - af mange kendt som "Klemme" - blev æret for sin årelange, utrættelige indsats for det gode øl. Peter Klemensen er foreningens andet Æresmedlem. Ritt Bjerregaard har førstepladsen.
22-03-2010 - Thisted Dagblad |
|
|
| (22-03-2010) |
|
Midtfyns Bryghus blev i weekenden hædret for at have skabt årets danske ølnyhed i 2009. Det foregik på Danske Ølentusiaster generalforsamling. De valgte Chili Tripel blandt de 604 nye danske øl, som kom på markedet i 2009. Årets ølnyhed er en belgisk inspireret alkoholrig øl med fyldigt skum og sød, chilikrydret smag.
22-03-2010 - Fyens Stiftstidende |
|
|
| (19-03-2010) |
|
Mikkel Borg Bjergsø, manden bag Mikkeller, åbner nu en ølbar i Viktoriagade i København. Baren hedder Mikkeller og åbner 29. april i lokaler, der hidtil har huset vinbaren Bacchus. Mikkeller får 15 haner med både egne produkter og et udvalg af andre øl.
19-03-2010 - ale.dk |
|
|
| (15-03-2010) |
|
I sidste uge kunne Bryghuset Stensbogaard tappe de første flasker af deres nye produkt, Fynsk Humle, som udelukkende er lavet med fynsk humle og malt. Sammen med Gitte Bjørn fra forsøgsstationen i Årslev har Claus Lund fundet frem til og dyrket fynske humlesorter, som man også gjorde for 100 år siden.
15-03-2010 - Fyens Stiftstidende |
|
|
| (04-03-2010) |
- Denne øl er for Carlsberg, hvad månelandingen er for amerikanerne. Det var ordene, da chefbrygmester Morten Ibsen lancerede tredje og sidste øl i i Vintage-trilogien: Vintage No. 3, en Pale Barley Wine med en alkoholprocent på 15. Prisen er 2010 kroner, en beskeden stigning fra sidste års udgave, der kostede 2009 kroner.
04-03-2010 - DR |
|
|
| (19-02-2010) |
|
Den Skandinaviske Bryggerhøjskole er åben for tilmelding til følgende kurser: Diploma Master Brewercourse, Certificate in Brewing & Packaging, Brewing Course Mere information og tilmelding på www.brewingschool.dk
19-02-2010 - www.brewingschool.dk |
|
|
| (19-02-2010) |
|
På Østerbro i København er øl-butikken Bunker Beer åbnet. En bunker fra 2. verdenskrig danner rammen for den nye butik, der sælger nordisk øl og om ikke så længe også øl fra eget mikrobryggeri HokNberg. Bunker Beer, Edvard Griegs Gade 14-16, 2100 København Ø.
19-02-2010 - Urban |
|
|
| (17-02-2010) |
|
Det er ikke nogen skam at blive nummer 13, 38 og 52, når man konkurrerrerer med 9600 bryggerier fra hele verden. Hjemmesiden Ratebeer kårer hvert år verdens bedste bryggerier. På årets liste finder man Mikkeler, Nørrebro Bryghus og Amager Bryghus på de nævnte pladser. Der er iøvrigt amerikanske bryggerier på ni af pladsernei i top ti.
17-02-2010 - Ratebeer |
|
|
| (15-02-2010) |
|
Rækker Mølle åbner snart igen. Thomas Horacek, 32 år, har solgt sit bryggeri i Schönwald, Tuyskland, og har overtaget bryghuset. Han har ikke planer om at genåbne restaurationen men vil koncentrere sig om at brygge øl, når bryghuset på ny er godkendt af de veterinære myndigheder. - Det bliver billigere at købe Rækker Mølle-øl, siger Thomas Horacek til Herning Folkeblad. Produktionen forventes at blive på 20.000 flasker per måned.
15-02-2010 - Jyske Vestkysten |
|
|
| (12-02-2010) |
Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har i februar 2010 udklækket tolv nye diplombryggere, der alle klarede sig gennem eksamen. Læs mere
12-02-2010 - |
|
|
| (01-02-2010) |
|
Ti bryggerier er fortsat med i kapløbet om nomineringen til årets ølnyhed 2010: Mikkeller, Hornbeer, Midtfyns Bryghus¸ Bryggeriet S. C. Fuglsang, Beer Here, Hornbeer, Randers Bryghus, Bryggeriet Djævlebryg, Thisted Bryghus og Bryggeriet Vestfyen.
01-02-2010 - www.ala.dk |
|
|
| (28-01-2010) |
|
I godt to år har der været tale om et eksperiment, men om ganske kort tid er der ikke længere tale om blot et forsøg. Stensbogaard Bryghus i Pederstrup er på trapperne med en ny øl, som for alvor kan kaldes fynsk. Humlen er dyrket på forsøgscentret i Årslev, mens den økologiske malt er hentet hos en lokal landmand et par kilometer fra bryghuset. Den ene af de to humlesorter i øllen vokser i hegnet lige uden for bryggeriet. Så øllen kan vist ikke blive meget meget mere lokal, smiler brygmester Claus Lund.
28-01-2010 - Fyns Stiftstidende |
|
|
| (25-01-2010) |
|
Ørbæk Bryggeri er en af de 24 virksomheder, som Økologisk Landsforening har udpeget til i fællesskab at skabe interesse for økologi på landets største fødevaremesse Foodexpo 2010. Det er første skridt i en indsats for at få økologien ind i de offentlige og private storkøkkener. I dag udgør økologiske råvarer kun ca. tre pct. af omsætningen i foodservice-sektoren. Ambitionen er at fordoble tallet inden udgangen af 2012.
25-01-2010 - Foodobserver |
|
|
| (25-01-2010) |
|
Efter fire et halvt år standser Holbæk Bryghus ApS. betalingerne og afvikler firmaet. Ifølge nordvestnyt.dk mister 32 indehavere af A-anparter hver deres indskud på 5.000 kroner og 45.000 kroner, som de hver har kautioneret for. Bryggeriet har en bankgæld på omkring 740.000 kroner og en negativ egenkapital på 1,2 millioner kroner.
25-01-2010 - Nordvestnyt |
|
|
| (20-01-2010) |
|
Efter at være gået konkurs i 2007 er Rækker Mølle netop blevet opkøbt af en sydtysk brygmester, som vil starte brygningen på ny.
20-01-2010 - Dagbladet Ringkøbing Skjern |
|
|
| (13-01-2010) |
|
Brygmester René Diget Søgaard Sørensen, Skagen Bryghus, har beregnet, at flaske nummer én million fra bryghuset bliver tappet om en måneds tid - nærmere bestemt den 17. februar mellem klokken 11 og 13. I dagens anledning holder bryghuset åbent - ikke blot i caféen, men også i tapperiet, så publikum kan se jubilaren komme på flaske.
13-01-2010 - Nordjyske |
|
|
| (08-01-2010) |
|
Ølentusiasterne har gjort status over 2009 og er nået frem til, at der kom 604 nye øl til verden i Danmark. De mange ølnyheder kommer fra 108 danske bryggerier. Der er tale om et lille fald fra året før, hvor der var 647 nye øl fra 116 bryggerier. De ca. 9000 medlemmer af Ølentusiasterne skal nu vælge årets danske ølnyhed. De kan i øjeblikket stemme på deres favorit via foreningens hjemmeside www.ale.dk. Det munder ud i 10 nominerede, som kommer til fornyet afstemning til februar.
08-01-2010 - Nordjyske Medier |
|
|
| (23-12-2009) |
|
Selv før Kristi fødsel fejrede vi i Danmark jul – ja vi kaldte det faktisk at ”drikke jul”. Og drikken bestod af en særlig sød og mild juleøl.
23-12-2009 - Børsen |
|
|
| (22-12-2009) |
|
Tendensen er stort set den samme hos bryggerier i hele Danmark. Julebryggen går som varmt brød. Carlsberg melder alt udsolgt, mens Tuborgs sneøl kan findes lidt endnu.
22-12-2009 - BT |
|
|
| (14-12-2009) |
Fremover skal svenskerne lære om nordjyske bryggerier og godt dansk øl. Det er planen med Humleruten, som Stena Line tilbyder svenskere på vej til Danmark. Turen går bl.a. forbi Søgaards Bryghus i Aalborg, hvilket har bragt Claus Søgaard til Sverige for at slå et slag for dansk øl.
14-12-2009 - Nordjyske.dk |
|
|
| (10-12-2009) |
|
Det japanske bryggeri Sapporo har fremstillet en øl af byg, der er dyrket på Den Internationale Rumstation og har været i kredsløb om Jorden. Space Barley’en som øllen er døbt, kan købes for 100 kr. per dåse. Man skal dog være både hurtig og heldig, for der er kun fremstillet 1500 af slagsen.
10-12-2009 - Jyllands-Posten |
|
|
| (01-12-2009) |
|
En perfekt ledsager til den tunge julemad er en øl med muskler i. Den må gerne være mørk og rumme en del procenter, for bedst muligt at harmonere med flæskesteg, and og brune kartofler, ifølge Allan Leth Frandsen, der står i spidsen for Den Gamle Bys bryggerlaug.
01-12-2009 - Århus Stiftstidende |
|
|
| (01-12-2009) |
|
Humleforsker. Gitte K. Bjørn fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus har fået årets ølpris 2009, for arbejdet med at at genskabe grundlaget for at dyrke, producere og anvende dansk humle til en original dansk ølproduktion. Prisen gives af Danske Ølentusiaster.
01-12-2009 - Stiften.dk |
|
|
| (30-11-2009) |
På trods af deltagerbetaling var der mange deltagere, da Nyhavn Erhvervsforening igen i år holdt smagning af juleøl på bolværket i den gamle havn. Betalingen var indført efter nogle uheldige oplevelser sidste år med med et velvoksent besøg fra gadens frie fugle. Publikum kårede de bedste øl i to kategorier: Store bryggerier og mikrobryggerier. Blandt de store løb Jacobsen Golden Naked Christmas Ale med sejren foran Willemoes Jule Ale fra Vestfyen. Blandt Mikrobryggerierne kom Fur Bryghus Julebryg på førstepladsen foran Nørrebros Julebryg. Arrangørerne understreger, at der ikke er tale om blindsmagning og at stemmerne kan være farvet af, hvor publikum kommer fra og hvilke favoritter, de har.
30-11-2009 - Nyhavn Erhvervsforening |
|
|
| (24-11-2009) |
|
Ølglæden er større i den søde juletid, hvilket kan mærkes hos bryggerierne. Især de mindre bryghuse nyder godt af denne tid, hvor mange kreative spændende bryg når ud til danskernes juleborde.
24-11-2009 - metroXpress |
|
|
| (23-11-2009) |
|
Flere bryggerier genopstår i forskellige former efter at have været dømt ude. Senest har et importfirma købt Brøckhouse. Ligeledes er Fanø Bryghus, Rassted Bryghus og Gourmetbryggerier igen at finde på det danske ølkort.
23-11-2009 - Børsen |
|
|
| (11-11-2009) |
Bryghuset Braunstein er udnævnt til at slukke øltørsten til hos de mange gæster på klimatopmødet på mere end 20 beværtninger. Årsagen til, at det er blevet Braunstein, er ifølge Michael Braunstein Poulsen bryghusets økologiske linje og bæredygtige CO2-neutrale produktion.
11-11-2009 - Køge Onsdag |
|
|
| (09-11-2009) |
|
Ørbæk Bryggeris Jefferson Brewery Duble og Svaneke Bryghus’ Blåbærsodavand er nomineret til Økologisk Guld af Økologisk Landsforening og Politken inden for kategorien drikkevarer. Kåringen finder sted lørdag 14. november kl. 10.00 -15.30 i Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V. Køb billetter
09-11-2009 - Politiken |
|
|
| (30-10-2009) |
|
I anledning af J - dag den 30. oktober var der ølsmagning i TV2 Go' morgen Danmark. Her smagte brygger Carsten Møller fra Bryggeriet Skovlyst og festivalchef Martin S. Nielsen, De Københavnsked Øldage sammen med kokken Bo Jacobsen sig gennem øl leveret fra Bryggeriforeningens medlemmer og fortalte historien om den særlige danske juleølstradition, hvor danske bryggerier anno 2009 kan præstere over 120 danske juleøl. Se indslaget
30-10-2009 - TV2 |
|
|
| (12-10-2009) |
|
Stevns Bryghus lukker ikke, men fortsætter som anpartsselskabet Stevns Bryghus ApS., der har ansat Kim Vaabengaard som direktør og brygmester. Brygningen forventes at genstarte i den nærmeste fremtid.
12-10-2009 - |
|
|
| (09-10-2009) |
|
Danske Rasmus Kobbersmed, bartender på Den blå Hund, Frederiksberg er kåret til verdens bedste Pilsner Urquell-bartender 2009. Efter træningslejr, skriftlige prøver, blindsmagning, interviews og opskænkning kunne Rasmus Kobbersmed finde sig selv øverst på skamlen hævet over 4000 deltagende bartendere.
09-10-2009 - www.ale.dk |
|
|
| (21-09-2009) |
|
En verdensnyhed fra Harboe. Bryggeriet har lanceret en CO 2 -miljøvenlig øl under navnet Clim8 Beer. Den klimakærlige øl produceres ud fra en ny metode, der skærer over 8 procent af energiforbruget væk.
21-09-2009 - Berlingske Tidende |
|
|
| (18-09-2009) |
|
Andet knopskud i den økologiske serie fra Herslev Bryghus er sprunget ud. Det er en Indian Pale Ale, som skal forsøge at leve op den gode modtagelse af sin forgænger - Økologisk Landøl. Tore Jørgensen, Herslev Bryghus fortæller, at der også er en juleøl og en påskebryg i vente.
18-09-2009 - Økologisk Jordbrug |
|
|
| (16-09-2009) |
Stevns Bryghus kan måske snart genoptage produktionen. Det sker, hvis det lykkes en kreds af initiativtagere at danne et anpartsselskab. Planen er at ansætte den hidtidige eneejer, brygmester Kim Vaabengaard, som lønnet direktør. Der er stiftende generalforsamling i Stevns Bryghus APS mandag den 21. september 2009. Bag initiativet står en gruppe lokale erhvervsfolk og Martin Stuart Nielsen, tidligere formand for Danske Ølentusiaster.
16-09-2009 - Dagbladet, Køge |
|
|
| (16-09-2009) |
Ny undersøgelse viser, at den verdenskendte øl Carlsberg sammen med Lurpak smør, er de mærker, danskerne er mest stolte af. Grunden hertil skal bl.a. findes i, at Carlsberg for danskere er kultur og tradition samt repræsenterer et stykke danmarkshistorie, vurderer brandingekspert på Handelshøjskolen i Århus Anne Ellerup Nielsen.
16-09-2009 - MetroXpress |
|
|
| (15-09-2009) |
|
Den bayerske brygmester, Jürgen Hopfs har lavet bryggen Erotisk øl, som efter sigende skulle få erotikken til at blomstre i de sydtyske bjerge. Kærlighed til øl er intet nyt, men at det også skulle virke den anden vej, det er nyt og ganske særligt. Øllet bliver da også til under særlige forhold. Det brygges kun om natten og kun til tonerne af Richard Strauss. Resten af opskriften ligger godt gemt hos brygmesteren i den lille by Schönbrunn. Tilbagemeldingerne fra bysbørnene her er, at der ikke bliver set så meget TV om aftenen længere.
15-09-2009 - Politiken |
|
|
| (11-09-2009) |
Viborg Bryghus sætter i samarbejde Muskelsvindfonden fokus på muskelsvind og forskellighed gennem det nye bryg Gangbar Lager, der kan købes på salgssteder, hvor tilgængeligheden er i orden for alle - med eller uden rullestol. Læs mere på gangbar-lager.dk
11-09-2009 - Nordjyske Stiftstidende |
|
|
| (11-09-2009) |
Flere bryggerier dedikerer nye bryg til en begivenhed eller en god sag. Det er for tidligt at snakke om en tendens, men der vil komme flere af den slags initiativer, vurderer brygmester Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus.
11-09-2009 - Nordjyske Stiftstidende |
|
|
Læs flere kort nyt i arkivet
|
|
|