Humle

Humleblomst_140x150Humle er en hurtigtvoksende slyngplante, der kan blive op til 8 meter høj på bare tre måneder. Humle dyrkes på marker kaldet humlehaver, hvor man lader planterne slynge sig op ad høje humlestænger.

Humle findes både som vildtvoksende variant i naturen (Humulus Mas), typisk i tempereret klima, og som kulturplante (Humulus Lupulus), som er resultatet af et hundredeårigt forædlingsarbejde med at forfine humlens aromaegenskaber og konserverende egenskaber. Humle bruges næsten udelukkende til ølbrygning, hvorfor udviklingen i humledyrkningen hænger tæt sammen med udviklingen i ølbrygning.

Humle begynder at vokse frem i april og når allerede sin færdige højde i slutningen af juni, hvor planten står i blomst. I juli dannes selve blomsterstanden, også kaldet ”humlekoppen”, som modnes i løbet af august og høstes senest i første halvdel af september.

Det er plantens humleblomster – humlekopperne – man er interesseret i, når man fremstiller øl, og kun kopperne af ubestøvede hunplanter, da de giver den bedste aroma. For at værne om hunplanterne har man i Tyskland forbudt dyrkning af hanplanter.

Det danske klima er ikke velegnet til at dyrke humle i den kvalitet, som de danske bryggerier efterspørger. Derfor importeres humle brugt i dansk øl i dag primært fra de største humleproducerende lande – Tyskland, Tjekkiet, Storbritannien og USA. Humlehaver i Danmark har dog været kendt i århundreder, og bryggerne har da også brugt danskproduceret humle helt op i 1900-tallet.

Humle i ølbrygningen
Humles funktion i ølbrygningen er bl.a. at afbalancere maltens sødme ved at tilføre øllet bitterhed. Humle er blevet brugt som øllets bitre krydderi siden middelalderen, og før den tid anvendte bryggerne bitre urter og enebær til at opnå en lignende smag.

Humlekopperne indeholder nogle korn – kaldet lupulin – som indeholder bitterstoffer, der tilfører øllet bitterhed. Bitterstofferne har også en konserverende effekt, der skyldes, at bitterstofferne er bakteriehæmmende. Humle gør altså øllet mere holdbart – helt naturligt.

Humleharpikser og humleolier
Humlekopperne har et meget højt indhold af humleharpikser og humleolier.
Indholdet af humleharpikser og humleolier varierer fra humlesort til humlesort,
fra år til år og fra mark til mark. Humleharpikserne opløses og omdannes under brygprocessen tilmeget bitre komponenter, som giver det færdige øl sin bitre smag. Humleolierne tilfører øllet en parfumeret smag. Olierne er meget flygtig og de fleste forsvinder under urtkogningen. Ønsker man et højt indhold af humlearoma, kan humlen tilsættes sent under urtkogningen, eller man kan tilsætte ren humleolie senere i processen. Især i England er det meget udbredt at tilsætte humle under lagring, såkaldt ”tør-humling” (dry hopping). Dette giver øllet en udtalt humlearoma.

Humletyper
Der dyrkes mere end 50 forskellige former for humle i verden. Man deler overordnet de mange humlesorter op i to hovedtyper, nemlig aromahumle og bitterhumle. Aromahumle er rig på humleolier og tilfører øllet en aromatisk og parfumeret smag. Bitterhumle er rig på humleharpikser og tilfører øllet en bitter smag. I det følgende beskrives de mest populære aroma humletyper.

Aromahumle

Hallertau Mittelfrüh
Meget efterspurgt humletype fra Hallertau-regionen med fin aroma og medium bitterhed. Har for år tilbage været ramt af plantesygdomme, hvilket har indskrænket produktionsarealet, men er i øjeblikket på hastig retur.

Perle
En af verdens mest dyrkede aromahumletype bl.a. på grund af en attraktiv kombination af bitterhed og aromakomponenter. Giver højt udbytte blandt aromahumletyperne.

Hersbrucker
Hersbruck-regionen, som ligger Nordøst for Nürnberg i Tyskland, har lagt navn til Hersbrucker-humlen, som i dag primært dyrkes i Hallertau, hvor den er meget populær. Meget god aroma og relativt lav bitterhed.

Saaz
Klassisk, berømmet Böhmisk humletype dyrket omkring byen Saaz i det nuværende Tjekkiet. Saazhumlen er verdensberømt for sin ”noble” aroma. Høstudbyttet er til gengæld sjældent tilfredsstillende.

Tettnanger
Hårdfør humletype, der har fået sit navn fra området ”Tettnang” i Tyskland, helt nede ved Bodensøen ved grænsen til Schweiz, hvor den primært dyrkes. Kendt for sin fine aroma.

Cascade
Lanceret som ny humleart i 1972 og dyrkes alt overvejende i USA. Lav bitterhed og aroma i mediumstyrke. Brugt i de senere år i flere danske øl.

Spalter
Dyrkes udelukkende omkring byen Spalt i Tyskland, ikke langt fra Hallertauregionen. Meget fin aroma på højde med Tettnanger. Har i de seneste år oplevet stigende popularitet på trods af relativt ringe udbytte.

Her kan du læse mere om de mange humletyper.