Øltyper

De 12 hovedtyper af øl.

1. Pilsnerøl
Lyse undergærende øl er de mest populære øltyper i verden med pilsneren som kongen. Den let drikkelige pilsner har en beskeden smag af malt, en spinkel sødme, en fin krop og minimalt med humle.  Men pilsnere og andre typer lyse lagerøl kan også være maltrige, fede og smøragtige med et potent skud aroma og bitterhed fra humlen. Aromaerne er malt, korn, hø, græs, kiks, ristet toast og blomster. Toner af lyse frugter kan forekomme. Gruppen af lyse lagerøl omfatter også typerne helles bock ,  dortmunder, helles og kellerbier. Det er også i denne gruppe, at de alkoholfrie øl ofte befinder sig, fordi de efterstræber smagen af pilsner.

2. Wienerøl
I Danmark er wienerøl bedst kendt under navnet ’classic’. Märzen og oktoberfestøl er andre betegnelser for wienerøl, som dækker over ravrøde eller kobberfarvede øl, som er lidt mere runde, let drikkelige og søde i forhold til lyse lagerøl, og de har rigeligt med smag af let ristet malt og karamel. En ren, enkel øl uden den store smag og aroma fra humlen andet end en urteagtig tone. En ’tørstslukker’.

3. Münchenerøl
Tyskerne og tjekkerne er de største tilhængere af mørke lagerøl, som ellers er gået af mode i den internationale bryggerverden, også hos de mange danske bryggerier. I Tyskland kalder de mørke lagerøl for dunkel eller schwarzbier, i Tjekkiet tmavy. De mahognifarvede eller mørkebrune øl er ligeså maltrige og med en ligeså rund og fin mundfølelse som en lys lager, men de er ofte sødere, mere tørre og har aromaer af chokolade, nødder og friskbagt brød. Bitterheden er lav. De bock øl, som vi især kender fra påskebryg og julebryg, hører også under denne kategori.

4. Lyse belgiske ales
Øllene er ofte parfumerede og har masser af aromaer af eksotiske frugter, citron, appelsin, banan, æble og pære. Sødmen er udtalt, og bag sødmen gemmer sig ofte en forholdsvis høj procent alkohol. Smagen af malt er forsvindende lille. Masser af kulsyre og skum. Bitterheden er altid underordnet det samlede udtryk i øllen. Til lyse belgiske ales hører bl.a. blonde, saison, tripel, pale ale, de stærke gyldne ales, klosterøl og nogle af trappist-øllene.

5. Mørke belgiske ales
Fyldig alkohol og rig på komplekse frugtige og til tider krydrede aromaer. Stor sødme og mild bitterhed. Det er søde øl, men i balance. Bitterheden fra humlen spiller altid en underordnet rolle. Aromaerne er chokolade, svesker, dadler, rosiner, kaffe, lakrids, portvin, banan, nelliker og peber. Til de mørke belgiske ales kan regnes brune, dubbel, de stærke mørke ales, en række klosterøl og flere af trappist-øllene.

6. Hvede øl
Den bayerske weissbier/weizen og den belgiske wit bier er de to hovedkategorier indenfor hvede øl. Den bayerske version er cremet, sød og med aromaer af nelliker, banan, vanilje og citrus. En wit bier er mere syrlig og sprød end den bayerske søsterøl. Aromaerne er koriander, appelsinskal, nelliker, vanilje, lime og blomster. Bitterheden fra humlen er meget beskeden. Masser af skum og kulsyre. Andre hvede øl er kristalweizen , weizenbock, dunkel weissbier, og berliner weisse.

7. Porter og stout
To øltyper, som reelt er vokset sammen. Typen dækker over øl i flere grader af smag og kompleksitet. Fra den svage porter/stout med mildt ristet malt og spinkle aromaer af chokolade, mørke bær, et strejf karamel og næsten ingen bitterhed til den stærke porter/stout med aromaer af chokolade, kaffe, svesker, nødder, rosiner, brombær, kirsebær og portvin plus masser af bitterhed. En øltype med en ofte stor og cremet mundfylde. Typen kan også være ret sød, ikke mindst den espresso-agtige milk stout.

8. Britiske ales
Ofte lave i alkohol, lille kulsyre, beskedent skum, men elegante i smag og aroma. Smagen af malt og karamel er ofte toneangivende. Bitterheden er altid nærværende i større eller mindre grad. Aromaer er udover malt og karamel typisk nødder, citron, grape, urter, blomster og bær. De skotske ales er sødere, mørkere og mindre humlede end de engelske ales. Typen dækker over bitter, best bitter, brown ale, extra special bitter, pale ale og skotsk ale.

9. Vildgærede øl
De belgiske gueuze og lambic er de mest kendte typer vildgærede øl. Gueuze – en blanding af ung og gammel lambic – er en tør, sur-sød øl med aromaer af hestestald, hø, umodne æbler, vanilje og træ. Ingen bitterhed. Lambic ligner gueuze, bare mere enkel, rustik og sur. Ofte tilfører bryggere, som er inspirerede af gueuze og lambic, øl en kontrolleret ’vildgær’, en brettanomyces gær, for at opnå aromaer som i en ægte vildgæret øl.

10. Barley wine
Denne ’byg vin’ er som navnet antyder en stærk øl, typisk 8-12 procent alkohol. Det er en lille type sammenlignet med andre øltyper, men vigtig. For en barley wine er en kompleks øl med masser af aromaer af tørre, mørke stenfrugter, bær, sherry og karamel. De amerikanske varianter er mere bitre, søde og stærke end de engelske. En rig maltkarakter, godt med sødme og en vinøs og varmende karakter. Old ale og strong ale kan minde om barley wine.

11. India pale ale
Amerikanerne har i stor stil genopfundet englændernes india pale ale (IPA) og de har taget englændernes pale ale med i købet. Tilsætningen af humle er omdrejningspunktet. Her søger de humleglade hen. Masser af smag af malt, karamelsødme og ikke mindst bitterhed. De parfumerede aromaer, som primært stammer fra humlen, er typisk grapefrugt, harpiks, fyrrenåle, eksotiske frugter, blomster og citrus. En amerikansk pale ale kan ofte minde om en india pale ale med både bitterhed, sødme, krop og aromaer. En IPA med ekstra meget af det hele kaldes double india pale ale (DIPA).

12. Frugtøl
De belgiske syrligt-søde vildgærede lambic øl med kirsebær (kriek) og hindbær (framboise) er de mest kendte øl med frugt. Mange andre slags frugt er almindelige, fx solbær, fersken og blåbær. Andre øltyper end de vildgærede øl, fx porter/stout, anvender frugt i krydringen af øllet. Bitterhed fra humlen spiller en underordnet rolle. Urter, planter og andre af naturens smagsgivere anvendes også i øl.

Læs mere om de forskellige øltyper i pjecen ‘Det danske ølsprog’