130 års stædig kamp for færøsk øl

I sit 130 års jubilæumsår kan tredje og fjerde generation på familiebryggeriet Föroya Bjór kigge tilbage på en historie brolagt med udfordringer, som altid er blevet overvundet med lige dele ukuelig optimisme og hårdt arbejde

Engang i året 1888 gik Símun í Vági ned i kælderen i sit hus. Ikke lang tid efter bar han 100 flasker øl op derfra. Han havde nemlig blandet vand med malt, gær og humle, og Föroya Bjór var født.

Oldefar Símun í Vági gik i kælderen i 1888 og kom op med 100 flasker øl.

 

I år fylder Föroya Bjór 130 år og er et moderne, men lille, bryggeri med 25 forskellige øl og 15 sodavand på hylden – foruden cider, vand og spiritus.

– Vi er små, men vi har det hele. Derfor får vi praktikanter fra hele verden – for de har mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige produkter, siger Annika Waag, der er oldebarn af Símun í Vági, og produktion- og kvalitetsdirektør.

I Föroya Bjórs logo ser man en vædder, og den er valgt med omhu.

– Vædderen symboliserer styrke og stædighed, fremhæver Annika Waag.

Igennem de seneste 130 år har der været rig brug for begge egenskaber.

Ramt af forbud mod brygning
Símun í Vági voksede op på en gård med 35 får. Med 13 søskende var han nødt til at finde en anden levevej og drog først ud på fiskeri. Som 20-årig rejste han til Vallekilde Højskole i Danmark og stod sidenhen i lære som bager og brygger – to erhverv, som på det tidspunkt var nært beslægtede.

Símun í Vági omfavnede højskolekulturen, som var med til at danne hans grundsynspunkter og fremtidsvisioner, og han blev én af dem man lyttede til på Færøerne.

Men Föroya Bjór blev hårdt ramt, da Færøerne efter en folkeafstemning i 1906 forbød brygning af øl med en alkoholstyrke på over 2,7%. I mange årtier kæmpede det færøske bryggeri fra Klaksvik vedholdende for at få lov til at brygge pilsner og anden øl med højere alkoholindhold, men måtte i årtier klare sig med at fremstille letøl og sodavand.

Tilbage i 1950’erne måtte Föroya Bjór kun brygge letøl.

 

I 1980 lykkedes det endelig at få ændret lovgivningen, så færingerne kunne få adgang til at slukke tørsten i færøsk pilsner og guldøl med op til 5,8% alkohol. Föroya Bjór lancerede hurtigt, hvad der skulle blive bryggeriets flagskib: Vædder-øllen.

Men alkohollovgivningen på Færøerne forblev streng i andre henseender. Først skulle man ringe til bryggeriet og bestille sin kasse øl. Derpå sendte bryggeriet et girokort, som skulle betales på posthuset. Og så kunne man omsider begive sig af sted til bryggeriet for at hente sine øl.

I 1992 løsnede lovgivningen igen sit stadig faste tag i adgangen til alkohol. Nu åbnede en lille håndfuld offentlige monopolhandler på de færøske øer – i stil med hvad man kender fra Systembolaget i Sverige – og det blev også tilladt at sælge øl fra selve bryggeriet, men det maksimale styrke var fortsat 5,8%.

 

Nye tider og mere konkurrence
Det færøske folketingsmedlem Magni Arge mener, at om end det var ganske fornuftigt at indføre forbud mod alkoholfremstilling i 1906, så var det helt naturligt at lempe loven gradvist.

– Færøerne blev efterhånden et moderne samfund, hvor det ikke gav mening med dens slags formynderi. Turisterne efterspurgte øl og alkohol fra Færøerne, hoteller og restauranter skulle have en chance for at servicere sine gæster, og forbuddet harmonerede heller ikke med en boblende gourmetkultur, siger Magni Arge.

Omsider blev også salg af stærk øl og spiritus tilladt i 2011. Dermed blev konkurrencen endnu stærkere for Föroya Bjór og det andet færøske bryggeri, Okkara. For nu fandt flere udenlandske brands og discount-øl vej til de nordatlantiske klippeøer.

Men Magni Arge mener, at Föroya Bjór har en fordel i et meget stærkt brand på Færøerne.

– Föroya Bjór har været på banen så længe, at færingerne kender øllet rigtigt godt og er trygge ved det. Bryggeriet har været dygtigt til at levere varen, både hvad angår kvalitet og leverancesikkerhed, siger den færøske politiker, der er medlem af Folketingets Øl Laug.

 

Stærke sager
Et andet velkendt brand, som Föroya Bjór har slået fast på Færøerne, er Jolly Cola, som bryggeriet i sin tid købte rettighederne til.

Og nu kaster Annika Waag sig over stærke sager sammen med sin far, Einar Waag, der har været direktør for Föroya Bjór, siden han var 23 år.

Einar Waag, direktør for Föroya Bjór, moderniserede bryggeriet, da alkohollovgivningen blev lempet fra 1980’erne og frem.

 

– Vi er begyndt at fremstille akvavit, vodka og gin, blandt andet med brug af færøske urter, eksempelvis kvan. Og vi har whisky liggende for at modne på tønder. Vi havde jo meget af brygudstyret i forvejen, og vi håber, at eksport af spiritus kan hjælpe med økonomien og bane vejen for øget eksport af øl, siger Annika Waag.

I dag eksporterer Föroya Bjór kun øl til Danmark i begrænset omfang – faktisk er salget til Island større. Men hvis planen, om at spiritusproduktionen kan berede vejen for større øl-eksport, holder, kom der en håndsrækning for nylig. Föroya Bjórs destilleri, som er navngivet efter Annika Waags far og farfar og hedder Einar’s Distillery, blev nemlig præmieret ved Superior Taste Award 2018 i Bruxelles med sin ”Einar’s Akvavitt”.

– Det her er familiearv, og vi knokler løs. Vi vil ikke huskes, som dem der gav op. Og vi tror på succes, fastslår Annika Waag, der er levnedsmiddelkandidat og brygmester.

 

Billedtekster:

A:

Oldefar Símun í Vági gik i kælderen i 1888 og kom op med 100 flasker øl.

B:

Einar Waag, direktør for Föroya Bjór, moderniserede bryggeriet, da alkohollovgivningen blev lempet fra 1980’erne og frem.

C:

Tilbage i 1950’erne måtte Föroya Bjór kun brygge letøl.

 


Læs flere artikler