Porter/Stout

Månedens Øl i november er Porter/Stout, som brygges på mørk malt og ristet byg, som giver øllet sin mørke karakteristiske farve og smag. Spørger du en række bryggere, hvad forskellen er mellem Porter og Stout, vil du få lige så mange forskellige svar, som bryggere du spørger. For der er stadig ikke enighed om forskellen, og om der overhovedet er en forskel. Betegnelserne bruges ofte i flæng. Derfor har vi også valgt at lade Porter/Stout udgøre én øltype. Oprindeligt var Stout en stærkere udgave af Porter. Det er ikke unormalt at møde navnet Stout Porter på øl-etiketten, men betegnelserne kan også optræde enkeltvis. Der er dog én ting, som de fleste bryggere er enige om. Porter bør traditionelt set brygges med mørke malttyper, mens Stout bør brygges med ristet byg, hvorfra den kaffeagtige smag, som mange forbinder med Stout, stammer fra.

Porter/Stout

Oprindelse

Porter stammer fra England, hvor den maltede og let-humlede øl dukkede op på pubberne i London i 1700-tallet. Nogle mener, at det var en bartender, der fik succes med at blande de mere lyse og humle-prægede øl med gammel Mørk Ale, som resulterede i den første Porter, som er kendt som London Porter. Andre mener, at Porter blev skabt, da en træt brygger glemte at vende malten under ristningen, så den brændte på og blev helt sort. Dengang var der ikke råd til at smide dyr malt ud, så der blev alligevel brygget øl på den brændte malt, som blev solgt billigt til havnearbejderne. Deraf opstod navnet Porter, som havnearbejderne typisk blev kaldt.

Om den ene eller anden historie er sand, ved vi ikke med sikkerhed, men Porteren blev i hvert fald en succes på de engelske pubber og blandt havnearbejderne.  Derfor begyndte de engelske bryggere at brygge Porter, og ud af en naturlig eksperimentering med nye smagsnuancer og en højere alkoholprocent gik der ikke lang tid før, at Stout også var opfundet.

Et hav af smagsnuancer
Karakteristisk for øltypen er den mørke farve, der varierer fra mahogni-brun til sort. Nyder du en traditionel Porter, vil du opleve smagen og duften af ristet brød, lakrids, chokolade og en let til intens sødme fra smagen af karamel og lakrids, som er krydret med bitre smagstoner og en tør efterbitterhed. Den traditionelle Stout er ligeledes rig på aroma og har toner af ristet brød, kaffe, vanilje, anis, lakrids, mørk chokolade, svesker og rosiner. Den minder i høj grad om en Porter, men de kraftigste Stouts kan også have en røget og brændt smag.

 

Good things come to those who wait
Porter/Stouts mange smagsnuancer kan lyde som en udfordring for smagsløgene, men den irske øl Guinness, som er en Dry Stout, er faktisk blandt de mest populære i verden. Det var den irske brygger Arthur Guinness, der i 1759 introducerede irerne for den mørke øl med en flot hvid-cremet skumkrone. Og i dag – over 250 år efter – brygges Guinness i omkring 50 lande verden over, kan købes i mere end 120 forskellige lande og er ikke mindst kendt for sloganet “Good things come to those who wait”. Karakteristisk for de irske Stouts er en let tør, men også mere bitter smag, end hvad der typisk præger andre Stouts. Alkoholindholdet er også forholdsvis lavt i både irske og britiske Porter/Stouts, som typisk vil have en alkoholprocent på 3-4 procent.

Imperial Stout

Imperial Stout er derimod både sødere og kraftigere i smagen. Derudover har denne udgave af øltypen også en væsentlig højere alkoholprocent, der kan variere fra 5-12 procent. Denne overgærede Stout kaldes også Russian Imperial Stout, da den oprindeligt blev brygget for at blive eksporteret til det russiske hof i 1700-tallet.

Baltisk porter

De Portere/Stouts, vi typisk drikker herhjemme i Danmark, er dog af typen baltisk porter, som er en undergæret version af Imperial Stout.  Under gæringen synker gæren til bunds, og næsten alt maltsukker omdannes til alkohol og kulsyre. Det giver øllet en knap så kraftig aroma, men en fortsat høj alkoholprocent

 

Coffee Stout/Porter

Smagen af kaffe i en Porter/Stout er ikke udsædvanlig. Den ristede byg medvirker til den kaffeagtige smag, men der findes også Porter/Stout, hvor der i brygningsprocessen tilsættes kaffe. Smagen vil variere alt efter, hvilken kaffe der anvendes, og hvilken underliggende Porter/Stout der anvendes.

 

Fakta:

Oprindelse: England.

Alkoholprocent: 3-12 %.

Gæring: Under- og overgæret.

Serveringstemperatur: 12-14 grader celsius.

Farve: mahogni-brun til sort.

Skum: cremefarvet til nøddebrunt med lang holdbarhed.

Smag og duft: ristet brød, lakrids, chokolade, kaffe, vanilje, anis, mørk chokolade, svesker, rosiner, røget og brændt.

Sødme: let til markant.

Bitterhed: let til markant.